Sønderjyske Sider

Kelstrupgård omkring 1850

Historie 

Kelstrup (1539 Kelstorp) var en lille landsby der bestod af 4 gårde, og som omkring 1583 blev tilskrevet Søgård. I 1652 blev gårdene nedlagt, og der blev bygget en ladegård på stedet. Præsten i Holbøl indgik ved en kontrakt med Hans Ahlefeldt fra Søgård, som fastlagde kirkens mistede tiende. 

I 1710 havde ladegården et areal på omkring 600 tønder udsæd, og besætningen var på 50 køer og 1 tyr. 

Ved den Ahlefeldt´ske konkurs i 1725 blev Kelstrupgård først købt af overinspektør N. Paulsen, der kort tid efter videresolgte til hertug Christian August I af Augustenborg. 

I 1852 blev Kelstrup, sammen med de øvrige augustenborgske og gråstenske besiddelser, overtaget af den danske stat. 

De første kulturer i plantagen stammer antagelig fra tiden lige omkring 1852. Et større areal vest for gården, som var hede, blev tilsået med gran, og der blev oprettet en forstbolig "Kelstruplund." Nu ses her kun 3 gamle lindetræer, som har stået ved gårdspladsen, samt udgravning og dige hvor hus, udhus og gårdsplads har ligget. 

Plantagen blev lagt ind under Sundeved Skovdistrikt, fra 1863 Flensborg Distrikt, og efter krigen i 1864 henlagt under Oberförsterei Glücksburg. I 1880 udskilles Glücksburg Forstdistrikt fra Holbøl som selvstændig kommune. 

Ved overgang til dansk styre i 1920 blev plantagen underlagt Sønderborg Distrikt, indtil Gråsten Distrikt blev oprettet 1. November 1922. 

Naturforhold 
Hovedstilstandslinien fra sidste istid gennemskærer plantagens vestlige del nord-syd. Højdeforskellen varierer fra 32 til 60 meter over havet. Længst mod vest, hvor der ikke var isdækket under sidste istid, består jordbunden af magert udvasket sand, mange steder med blysands- og rødjordsdannelser. Den øvrige del af plantagen er overvejende gruset ret dybt, mange steder med lerindblanding, dog med mindre grus længst mod øst. 

Langt størstedelen af plantagen er tilplantet med nåletræer som rødgran og sitka, enkelte steder nordmannsgran og sølvgran. Desuden findes mindre parceller med eg og bøg. 

Plantagen har et rigt dyreliv. Flere steder findes både grævlinge- og rævegrave. Egern findes især i den vestlige del, hvorimod sortspætten og råvildt kan ses overalt. Enkelte steder er der set snoge og hugorme. 

Fortidsminder 
Området har tilsyneladende været beboet helt tilbage til stenalderen. Der findes gravhøje fra denne tidsalder, samt fra bronze- og jernalderen. De mest særprægede små høje findes umiddelbart syd for plantagen i privat skov. Det er tuegravplads fra jernalderen (400 f.v.t til 800 e.v.t.) med godt et halvt hundrede små gravpladser. Også andre steder i plantagen er der fundet små urnegrave med stensætning men uden høj. Disse er sandsynlig af yngre dato. 

En enkelt sten med skåltegn ligger ved et spor lidt syd for Kelstruplund. Betydningen af disse tegn kendes ikke, ligesom alderen ikke kan bestemmes med sikkerhed. Nyere fund tyder på, at de stammer fra stenalderen, og ikke som hidtil troet fra bronzealderen. 

I det nordlige skel står tre skelsten . De er udhugget med krone, bogstaverne "C A", årstal 1841 samt mærket med numrene 1 - 3. Bogstaverne står for hertug Christian August, der i 1841 ejede Kelstrup. På bagsiden af stenene er indhugget "Hol" som markerer skellet til Holbøl-bøndernes jord. 

Kelstrupgård 1998