Første gang øerne ses
nævnt er i kong Valdemars Jordebog fra 1231, hvor de er opført som "Oxenör minor
et major". På det tidspunkt var store dele af Sønderjylland dækket af skove,
mens øerne sandsynlig blev brugt som græsningsarealer til kreaturer - heraf
navnet Okseøerne. Man ved at besætninger fra Duborg Slot, der lå ved Flensborg,
græssede der i 1411. I 1564 fik
hertug Hans den Yngre tilskrevet øerne sammen med områderne ved Rude Kloster
(Glücksburg). Munkene havde forladt klostret omkring 1540, men der var stadig en
beværtning på stedet. Selve Rude by havde omkring 200 indbyggere, men Okseøerne
stadig ubeboet. Første person
som er omtalt på øerne, bosatte sig der i slutningen af 1500-tallet og hed
Claus. Ud over dette ved man ikke ret meget om de første beboere før 1664, hvor
et formodentlig oldebarn af Claus - som også hed Claus - fik en søn ved navn
Peter døbt i Holbøl Kirke. Men fund fra stenalderen viser at der har været beboere der længe før den tid.
Lille
Okseø
Øen gennemgik
herefter en omskiftelig tilværelse indtil februar 1881, hvor advokat og notar
Emil Ebsen fra Flensborg købte øen. Han ville bruge øen til sommerophold og
startede med at omdanne den til en stor park med grusstier og bænke, samt store
krukker og figurer i antik stil. I 1919 overtager Rigmor Bardram Mayer øen, og har den frem til 1933, hvor hun sælger til den danske stat. Københavns Lærerforening købte øen i 1963, hvor de nu driver en lejrskole. Parken er forsvundet, og øen fremstår i dag som ret tilgroet. Bag skolebygningerne er der nu boldbane og græsplæne.
Store
Okseø
Store Okseø
består i dag af et åbent land-skab på ca. 7½ ha., og hvor markerne atter bliver
afgræsset får og kreaturer. Der er anlagt
en vandresti hele vejen rundt på højdedraget, der på det højeste sted når en
højde på Mod syd og øst
er de ubeskyttede stejle lerskrænter stærkt påvirket af havets nedbrydning, og
mod nordøst er der etableret en mindre kystsikring. Den skal beskytte
strandvolden på det lave forland på øens nordside. Stranden er stenfyldt, og der er
gode muligheder for at finde forstenede søpindsvin m.m. Endvidere findes der
mange Scolithus-sand-sten (Ormerørsandsten), som er ført hertil fra Syd-Sverige
under den sidste istid. På øerne yngler bl.a. strandskaden, men også svaner og ryler lægger deres æg her, så pas på i yngletiden: især strandskadens æg er svære at se mellem strandstenene.
|